Udgivet man d. 27. jan 2020, kl. 11:30

Vi efterlyser indsamlere til Sogneindsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp 
søndag 8. marts efter gudstjenesten, som starter kl. 10.00. Er du interesseret i at hjælpe med indsamlingen, så kontakt kirkekontoret eller tilmeld dig på www.blivindsamler.dk.

Voldsom tørke, katastrofale oversvømmelser, ødelæggende mudderskred og smadrede livsgrundlag. I verdens fattigste lande sætter klimaforandringerne deres tydelige spor. Ikke om fem år eller om ti år – men lige nu og her! Befolkningerne i de ramte lande har hårdt brug for hjælp, og derfor går pengene fra sogneindsamlingen i år til ofrene fra klimakrisen. Og du kan gøre en forskel ved at gå med, når vi går fra dør til dør i hele sognet. Sidste år samlede vi 6440 kroner ind i Islebjerg Sogn – lad os gøre det endnu bedre i år! 



Kategorier Aktuelt