Kunstudstilling med Tove Kjær

  • Kunstmaler Tove Kjær udstiller i Islebjerg Kirke i perioden 21. marts - 24. april 2019.
    Der er fernisering søndag 31. marts efter højmessen, sssom er kl. 10.00.
    Kunstudstillingen kan ses, når kirkekontoret er åbent samt til arrangementer og gudstjenester. 
    Der er gratis adgang.




    Tove Kjær har altid tegnet og malet, og ville oprindelig søge ind på Kunstakademiet og få en uddannelse som kunstner. Det blev dog i stedet til en uddannelse som først kemiker på diverse farvefabrikker, og dernæst en uddannelse som miljøplanlægger samt et fritidslandbrug, børn og familieliv, der ikke levnede meget tid til kunst.
    Men i starten af nullerne startede Tove på billedskole hos kunstneren Maibrit Bartoldi i Slangerup, hvor hun har gået indtil sidste år, hvor Maibrit flyttede til Costa Rica.
    En gruppe af elever fra Maibrits malerskole samles nu på Gulddysse kulturgård i Gundsømagle, hvor der er værksteder for malere, keramikere, glaskunst m.m. Et meget inspirerende miljø.
    Motiverne til sine billeder finder Tove på rejser og i skoven, hvor hun bor. Hun er især optaget af gamle træer og landskaber med sære former og farver. Hun tilstræber, at billedet fortæller en historie eller at beskueren selv finder en historie i billedet.Teknisk er hun meget optaget af balance og perspektiv i billedet, både i motiv og farver, og i lys/skygge, som er med til at give en rumlig virkning. Det er en udfordring hver gang, og der er heldigvis stadig meget at lære.